The Internet of Things er et kæmpe aktiv for fødevarevirksomheder

Posted on

Croissants

Begrebet The Internet of Things (IoT) er ideen om, at alle mulige former for objekter, enten via et indlejret systemet eller via en ekstern computer. Ting som døre, lyskilder bliver forbundet til en form for netværk, for eksempel internettet. Et konkret eksempel på hvordan IoT fungerer i praksis, er at nogle typer af moderne printere selv kan bestille blæk, når den er ved at løbe tør.

Virksomheder kan drage store fordele af at tænke IoT ind i deres strategiske planlægning. Produktionsvirksomheder kan eksempelvis generere store mængder data (også kendt som Big Data), ved at forbinde maskineri og computersystemer i gennem hele deres forsyningskæde. Det genererede data kan blive brugt som grundlag for analyser af virksomhedens processer og arbejdsgange og hjælpe dem med optimere disse. Det betyder også, at det vil blive lettere for virksomheden hele tiden at holde styr hvor eksempelvis forskellige varer fysisk befinder sig, for hele tiden at kunne sikre, at de rigtige varer, når de rigtige kunder, til den rigtige tid.

Hvad gør The Internet of Things så attraktivt for fødevarevirksomheder?

Fødevarevirksomheder er ingen undtagelse, når det kommer til at kunne drage fordel af IoT. En fødevareproducent er afhængig af en komplet oversigt over sin forsyningskæde, for eksempelvis at sikre fordærvede varer ikke kommer til indgå i den videre produktion. Her kan sensorer på produktionsfaciliteterne, som er koblet til virksomhedens netværk, fortælle hvor varer fra det fordærvede parti befinder sig.

Et andet eksempel, er at produktionsledere kan opstille forskellige typer af KPI (Key Performance Indicator), såsom Overall Equipment Effectiveness (maskinellets overordnede effektivitet), og hele tiden vide hvilke maskiner er tilgængelige, deres ydeevne samt kvaliteten af fødevarer, de producerer. Samtidig kan de vedligeholdelsesansvarlige kombinerer KPI’er som Mean Time Between Failure (gennemsnitstiden mellem nedbrud) og Mean Time To Repair (gennemsnitstiden brugt på reparationer), med detaljeret information om maskinellet for at få solid indsigt i dets pålidelighed. På baggrund af dette kan fødevarevirksomheden også kontinuerligt udarbejde og forfine modeller for vedligehold af faciliteterne, og på den måde maksimere pålideligheden og rentabiliteten.

Videoen herunder fortæller desuden om hvordan irske Origin Enterprises, kunde hos Columbus UK, aktivt bruger IoT i deres produktion af agrikulturelle produkter, blandt andet i forbindelse med kortlægning af jordbundskvaliteten på deres marker.


Kunne du lide hvad du læste? Du kan holde dig opdateret på bloggens nyeste indlæg, og deltage i diskussionen, hvis du følger vores LinkedIn-side.

Du kan desuden læse mere om Columbus’ ERP-løsning til fødevarevirksomheder på vores hjemmeside.